mandag den 6. august 2012

Hvad er min bagrund for at lave negle?

Hvorfor negle??
Jeg bed negle da jeg var barn og det var en laaaaaaaaang kamp at holde op med det. Da jeg endelig holdt op med at bide dem, var det nogle ynkelige stumper jeg havde. Mine negle er tynde og bløde og det øverste lag flækker af. Det gjorde, at selvom jeg var holdt op med  at bide neglene, så de stadig slemme ud og jeg var rigtig ked af dem.

I årevis svinede jeg mellem at pleje dem med det ene vidundermiddel efter det andet, for så at lakkere dem synder og sammen. Alt sammen i et forsøg på, at få Smukkere negle.

Lange negle blev det dog aldrig til, selvom det helt sikkert var drømmen.

Så begyndte man at kunne få lavet neglene "ude i byen" og når jeg havde råd til det, fik jeg lavet negle. Uhhh hvor jeg elskede det! Jeg kunne sidde og falde helt i staver over hvor fine negle jeg havde. De blev lige så fine som jeg havde ønsket mig. Det stod på i årevis og jeg har prøvet mange forskellige negleteknikkere, af svingende kvalitet.

For 4 -5 år siden, stoppede min daværende negledame, Katja, med at lave negle. Jeg var flere andre steder henne i håb om, at finde en ny negledame, men den ene gjorde det værre end den anden... Til sidst besluttede jeg, at det kunne jeg gøre lige så dårligt selv.

Jeg anede intet om, hvor jeg skulle finde materialerne jeg skulle bruge, så naiv som jeg var, gik jeg i Matas... De har fakatisk et "gør det selv" produkt, så man kan lave gelenegle selv. Jeg kan ikke påstå, at de første mange sæt jeg lavede, var hverken pæne eller holdt særlig godt, men jeg kunne jo bare lave dem om, og det gjode jeg så... Øvelse gør som bekendt mestere og efter rimelig kort tid, fandt jeg ud af, at få dem både rimelig holdbare og rimelig pæne. Jeg fandt også ud af, at der var både bedre og billigere produkter på nettet. Og så tog det fart.

Jeg købte en start-pakke på nettet, der indeholdt de basale ting der skal til, for at man kan lave gelenegle med UV-hærdet gele.

Jeg havde jo set det blive gjort rigtig mange gange og tog nogle on-line kurser, og så var jeg min egen forsøgskanin. I løbet af rimelig kort tid, fik jeg et rigtig godt resultat ud af det, og når jeg nu har lavet nye negle, kan jeg igen falde i svime over, hvor fine de er blevet. :-)

Jeg har med andre ikke rigtig nogen skoling, der gør mig istand til at lave negle, men er autodidakt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar